Referencer

’Tal med tegn’ er en dundrende succes – hjemme hos mig, i hvert fald.

Alma og Beate på 1 bliver helt stille og står bare og kigger, smiler og vrikker lidt, mens Minna på 5 synger med med tegn og stemme. Minna spurgte efter et par gennemspilninger eller tre om jeg egentlig var sikker på at jeg var hendes mor, for ellers ville hun da gerne have hende der på dvd’en.
Lis

–––––

DVD’en er bare fantastisk. Jeg så den med mit barnebarn, og han var fuldstændig fanget af det. I 20 min. sad han bare og kiggede helt betaget (så længe har han vist aldrig siddet stille før!) og anden gang han så den dansede han rundt og lavede tegn som på DVD’en. Det var en kæmpe oplevelse for resten af familien at betragte ham.

Stor ros til Tal med Tegn!
Anette

–––––

Jeg vil bare sige, at jeg har testet dvd'en på min søn på 14 mdr., og han er HELT vild med den! Sidder fuldstændig opslugt, griner af kaninen og gør nogle spæde forsøg på at efterligne tegnene. Så den har allerede kørt mange gange hjemme hos os. Musikken er fantastisk!

I omtaler den i septembernummeret, som udkommer i slutningen af august.

Mange hilsner
Louise, redaktør
Vores Børn

–––––

Fantastisk DVD, min datter på 10 mdr. er helt vild med den (det er vi forældre også).Musikken er helt fantastisk, der bliver rocket med, i helt stor stil, og der bliver klappet til animationerne. Vi er dybt imponeret over hvor koncentreret hun kan sidde og se på drengen lave tegn, og hvor hurtigt hun har lært at bruge et par tegn; sut, mor og far.

af Pauline på Saxo.dk

–––––

Endelig en dvd - hvor voksne og børn kan lære sammen.

Vores søn på 12 mdr. har lært flere ord og naturligvis tegn efter vi har set "Tal med Tegn". Dvden er levende og sjov at se på og musikken er rar og behagelig! Jeg har vist dvden til min mødregruppe og de måtte bare igang med at lære ungerne at tale med tegn.

Dejligt med et legene og lærerigt produkt til vores familie.
Mitte W på Saxo.dk

–––––

"Virker umiddelbart ret simpel, men der er ingen tvivl om den er lavet efter alle kunstens regler (småbørsvenlig i billede og lyd) og den har en stor effekt på at åbne kommuniation gennem tegnsprog på et avanceret niveau allerede fra et år. For et lille barn er den meget spændende og der masser af materiale at arbejde med. Derudover kan man selv improvisere tegn ("hent bamsen", "kom... giv far en krammer" eller "hvor er mor"). Fantastisk hyggelig oplevelse for børn og voksne i alle aldre og den kan ses rigtig mange gange."

Cooper (9. marts 2009)
Copyright ® 2008 l Telefon 20 70 35 19 l info@mangobaby.dk